FUJ konference / Nordisk Graverkonference november 2009
Oplæg om aktindsigt i EU
Brigitte Alfter, brig@mail.dk, Wobbing EU
Generelt:
EU aktindsigt er ikke mere eller mindre kompliceret end dansk aktindsigt. Tænk taktisk som altid. EU er et politisk dyr som alle andre.
EU aktindsigt er en stærk og moderne lov – dog med nogle ’aber dabeis’, som er født ud af det kompromis, forordningen er resultat af.
I forhold til dansk aktindsigt:
++ Mulighed for hjælp til at finde frem til rette dokument (§6), udtrykkelig adgang til elektroniske dokumenter (§3), undtagelser tidsmæssig begrænset (§4.7)
+ – For visse undtagelser skal offentlighedens interesse og beskyttelsens interesse afvejes, så der skal argumenteres.
– – Høring af tredjepart, medlemslande (§ 4.4, 4.5), hemmeligstempling (§9), intet svar efter 15 arbejdsdage svarer til et afslag, det vil sige man får ingen forklaring på årsagen til afslaget.
HUSK 1: EU aktindsigt er en ganske ung lov, endnu mangler der retspraksis på en del spørgsmål. Flere af dem – eksempelvis om privatlivets fred vs offentlighedens interesse – er på vej gennem retssystemet lige nu. God ide at følge med i retssager.
HUSK 2: Som ved alle andre unge aktindsigtslove gælder, at nogle embedsmænd ikke kender loven eller dens omfang helt nøjagtigt. Husk altid at være høflig og pædagogisk. Der er desuden store forskelle i forvaltningstradition, så embedsfolk fra nogle lande vil have meget svært at forstå logikken i, at offentligheden skal have adgang til oplysninger, da det er en revolution i forhold til deres hjemlige forvaltningstradition.
Brugsanvisning: brug venstre kolonne til at finde loven, skridt-for-skridt brugsanvisning, ombudsmandssager, domme etc.
Aktindsigt i databaser er ikke udtrykkelig del af loven i Danmark, det hæmmes fx af krav om at specifiere, hvad man gerne vil have indsigt i. I miljørelaterede sager er der mulighed for at gå via miljøaktindsigt.
I EU derimod er alle oplysninger uanset medium principielt omfattet af aktindsigten. I praksis er især Kommissionen dog tøvende og har udviklet sin egen praksis om kun at give adgang, hvis de kan gøre det ved en rutine søgning.
Denne praksis blev kritiseret af ombudsmanden. Efterfølgende har ombudsmanden udarbejdet en oversigt over adgang til databaser i Europa via aktindsigtslove i medlemslandene.
HUSK 3: Gå altid efter den mest åbne aktindsigt og den taktisk mest fornuftige. Åbne lande er de nordiske, Storbritannien, Irland, Holland, Slovenien, Bulgarien. Tag’ kontakt med kolleger og samarbejd.
Der ligger en mulig konflikt mellem aktindsigt i EU og aktindsigt i medlemslandene. Bekymringen er, at den generelt svagere tradition for aktindsigt i EU’s forvaltning vil trække de åbne lande ned.
Aktuelt er der flere sager om de såkaldte åbningsskrivelser, der lader til at være omstridte. Se både indlæg og nylige kommentarer på Åbenhedstinget. Se også Euobservers blog, især bidraget af professor ved Essex University Steve Peers.
Der er truende skyer over EU’s aktindsigtslov. En såkaldt reform ville de facto lukke store dele af loven ned. Se Dansk Journalistforbunds høringssvar til Udenrigsministeriet fra sidste sommer
Status per primo november 09 er, at hverken EU’s Parlament eller Ministerråd har færdigbehandlet sagen. Samtidig ser det nu ud til, at Lissabon-traktaten bliver undertegnet – det får betydning for en reform af loven. Fremover vil EU-aktindsigt ikke kun vedrøre Kommissionen, Rådet og Parlamentet, men også Domstolens forvaltning, Revisionsretten, den Europæiske Centralbank, den Europæiske Investeringsbank.
Skriv et svar