I over fem år har myndighederne afvist indsigt i landmændenes brug af medicin til husdyr. I en ny afgørelse fastholder videnskabsministeriet nej til aktindsigt i Vetstat, et register over udskrivning af al medicin til husdyr i Danmark. Det sker uden at forholde sig til de centrale punkter i tre klager.
De tre klagere opfatter afgørelsen som et forsøg på at trække sagen ud og har henvendt sig til ombudsmanden for at få ham til at vurdere sagen.
Ministeriet skal i en sådan sag ifølge miljøoplysningsloven konkret afveje offentlighedens interesser over for interesserne for at hemmeligholde oplysningerne.
Men ministeriet nævner kun landmændenes interesser i hemmeligholdelse og vurderer på intet tidspunkt offentlighedens interesser.
En svineavlers udsagn
Det betænkelige i ministeriets argumentation er, at den hviler på en eneste landmands udsagn. Svineavler Poul Fritzner skriver i et høringssvar, at oplysninger om medicinering af hans dyr vil kunne sætte ham i en konkurrencemeæssig ulig situation. Fritzner mener også, at oplysningerne kan give et fortegnet billede af medicinforbruget, fordi offentligheden ifølge Fritzner ikke kan forstå oplysningerne. Ombudsmanden har afvist denne begrundelse for at afvise aktindsigt i en anden sag om dyrlægers medicinforbrug
En ny rapport fra fødevareministeriets medicinrejsehold viser, at ulovligheder blandt såvel dyrlæger som landmænd er meget udbredt. I en målrettet kontrol af visse dyrlæger blev 43 % sanktioneret. Privatpraktiserende dyrlæger udfører også kontrolopgaver for det offentlige. Set i lyset heraf er en så høj andel lovovertrædere meget betænkelig. Et kontrolorgan kan kun udføre sin opgave troværdigt, hvis der er tillid til, at der ikke forekommer ulovligheder. Med indsigt i Vetstat vil offentligheden kunne undersøge disse forhold grundigt og dermed rejse en vigtig debat om for eksempel dyrlægernes dobbeltrolle som både landmændenes betalte rådgivere og offentlighedens ulønnede kontrollanter. Uden denne indsigt er det meget vanskeligt at finde dokumentation.
Stigende risiko for mennesker
Resistente bakterier på dyr udgør en stigende risiko for mennesker. Mennesker risikerer at få overført bakterier fra dyr. På mennesker vil de være meget svære at behandle, netop fordi de er resistente, dvs. at traditionel medicin ikke har nogen effekt.
I Danmark kommer 17 procent af kvæget fra besætninger, der er smittet med salmonella dublin, som er meget farlig for mennesker. Det viser en opgørelse, som Aabenhedstinget har foretaget efter et fuldstændig udtræk af data fra husdyrbrugsregistret. I alt ar der ved udtrækket i sidste uge registreret 1.620.371 stykker kvæg i Danmark. Heraf kommer 274.876 kvæg fra besætninger med niveau 2 eller 3 i Salmonella Dublin, dvs. at de sandsynligvis ikke er fri for Salmonella Dublin. Lokalt er forekomsten nogle steder mange gange større. Værst er det i Gedsted og Arden, hvor henholdsvis 82 procent og 71 procent af kvæget kommer fra besætninger med Salmonella Dublin.
Som dokumentation har Aabenhedstinget valgt at offentliggøre et regneark med en liste over kvæg fra smittede besætninger og samlet antal dyr i hvert postnummer. Download regneark.
I mange år har der også været særlige problemer med anvendelsen af penicillin til svin. Ifølge DTU Fødevareinstituttets smittekilderegnskab fra 2007 blev 1.116 danskere registreret smittet med salmonella, hvor svinekød stod for 6,5 pct. af tilfældene.
Der er i Danmark og internationalt et meget ringe samarbejde mellem sundhedsvæsenet og produktionen af dyr til føde. Det opfattes som to adskilte søjler, hvor dyreproduktionen i høj grad ser på brug af medicin ud fra produktionstekniske betingelser. Medicin skal øge produktionen. Men for den almindelige dansker er der stor interesse i at få mere viden om spredning af resistente bakterier.
Alle bør have adgang til medicindata
Det er nødvendigt at alle får adgang til data om medicinforbrug på de enkelte besætninger og får mulighed for at sammeholde disse oplysninger foreomsten af salmonella dublin og andre farlige husdyrbårne resistente bakterier. Det er også nødvendigt at kunne opspore sager om smitte på konkrete hospitaler i forhold til, hvor smitten stammer fra, specielt om det sker i områder, hvor der er et stort forbrug af medicin i besætningerne.
Der er en generel interesse i, at befolkningen har adgang til rådata for at tjekke disse sammenhænge og for, at den får mulighed for at presse på for bedre kontrol og bedre samarbejde mellem myndighederne.
Andre landbrugsdata er åbne
Samtidig er det svært at forstå, at disse oplysninger i Vetstat skulle være særligt følsomme sammenlignet med svinetransporter, husdyrhold, gødningsoplysninger og landbrugsstøtte, der alle er åbne i dag. Især forekommer det besynderligt, at myndighederne i afvisningen af aktindsigt henholder sig til persondataloven. Kan det virkelig passe at ejerskab til en gris er beskyttet af denne lov, hvis grisen modtager medicin? Det forekommer også besynderligt at de samme oplysninger behandles efter forskellige lovsæt alt efter om en bedrift er personligt ejet eller er en selskab, som så er ejet af en svineavler.
Klagernes ønsker til ombudsmanden
På en række andre områder har ministeriet også helt undladt at vurdere klagernes argumenter. Samlet beder klagerne derfor ombudsmanden forholde sig til disse punkter:
1. Har ministeriet foretaget en konkret afvejning af hensynet til offentlighedens interesser over for landmændendes interesser i hemmeligholdelse? Kan persondataloven benyttes som begrundelse for at afvise aktindsigt i denne sag?
2. Hvad skal der indgå i vurderingen af de to sæt af interesser, når der i Miljøoplysningslovens §2 stk. 3 står, at myndigheden skal foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering?
3. Er det god forvaltningsskik at afgøre en klage over manglende aktindsigt uden at forholde sig til klagepunkterne, dvs helt at undlade at foretage den afvejning, som klagerne beder om? Og heller ikke forholde sig til, om Miljøoplysningsloven giver en særlig adgang til miljødatabaser, sådan som klagerne også har påpeget.
4. Da vi i en række miljøsager oplever en ualmindelig besværlig og langvarig kamp for at få opfyldt Miljøoplysningslovens bestemmelser, beder vi ombudsmanden særskilt vurdere sagsbehandlingen i relation til, at det virker som en obstruktion af Århus-konventionen, EU-direktivet og Miljøoplysningsloven.”
Skriv et svar