[label style=”important”]Synspunkt [/label]En større gruppe jordejere indenfor landbruget har indledt en offensiv brug af klagesager, der ofte baseres på aktindsigt, men som har karakter af direkte hetz mod kommunale medarbejdere.
Denne anvendelse af aktindsigt stiller nye krav til den journalistiske research, men sætter også åbenheden og især den gratis klageadgang under pres.
Hensigten med landbrugets nye klagekampagne er åbenlyst at intimidere embedsmændene og påvirke politikernes indstilling generelt til sager, hvor jordejere ofte gør krav gældende om økonomiske erstatninger.
Det er de to seneste to somre med ekstremt regnvejr, der har givet rabiate jordejere og deres erstatningsadvokater blod på tanden. Principielt hævdes det at være et kommunalt ansvar at forebygge oversvømmelser.
Landet over organiseres der i disse måneder en direkte hetz mod de kommunale teknik- og miljøforvaltninger. De skal tæppebombes med mails med klager over de massive oversvømmelser langs mange vandløb, lyder kampråbet.
Mistænkeliggørelse og personangreb
I stedet for fredelige forhandlinger om de mest hensigtsmæssige metoder til at begrænse oversvømmelserne opfordrer landboforeningerne til mistænkeliggørelse, personangreb og direkte konfrontation. Eller tag sagen i egen hånd og begå selvtægt, foreslår en højtprofileret erstatningsadvokat.
– I får en bøde på 10.000 kr., men slipper for afgrødetab og en sag mod kommunen, hævder han.
Men indtil videre er de klager, der er endt i retten, blevet effektivt tilbagevist som åbenlyst grundløse. Dog ikke uden først at have påført lokalsamfundet betydelige udgifter.
Sagen om Hulebækken ved Næstved er et illustrativt eksempel på den alarmerende mangel på samarbejde mellem visse grupper af jordejere og kommunerne.
En fuldstændig overflødig sag, der indtil videre har kostet skatteyderne i Næstved op mod hundrede tusinde kroner.
Efterskrift: Journalister skal gå efter en god dialog
Journalister skal være opmærksomme på, at vores brug af aktindsigt og klager kan blive opfattet mere negativt, når andre arbejder på denne måde. Og det er godt at minde sig selv om, at vi ikke får nogen fordele ud af eventuelt at bruge lignende metoder.
For journalister gælder det om kun at spørge om aktindsigt, når man faktisk skal bruge oplysningerne i en konkret historie, og at man forsøger at få en rigtig god dialog med embedsmænd og myndigheder om sagen og kun klager, hvis der er saglig grund til det.
Læs Kjeld Hansens kronik om emnet i DK-Nyt her.
Her er Næstved Kommunes notat om sagsforløbet.
Læs referatet fra september 2011-mødet i landboforeningen Gefion.
Landbrugsavisen.dk har loddet stemningen for sagsanløb blandt sine læsere. Se resultatet her.
Den samling bz ere skader landbruget mere end de gavner. Man kan ikke tage sådanne anarkister alvorligt. Men de komemr til at fylde og fylde alt for meget. Særligt fordi de er store jordbesiddere, som ikke tager andres rettigheder eller egne pligter alvorligt.