Det bliver stadigt sværere for journalister at få aktindsigt hos offentlige myndigheder.
Åbenhed i staten har trange kår. På en række områder oplever journalister, at det bliver sværere at få aktindsigt i dokumenter og data fra det offentlige og dermed kigge myndighederne i kortene. Den nødvendige kontrol bliver sværere – især jo nærmere man kommer toppen af systemet.
Regeringen foreslår en ny offentlighedslov. I den forbindelse holder Åbenhedstinget en konference den 6. december i Fællessalen i Folketinget for at samle op på de praktiske erfaringer med aktindsigt, så vi kan få det med i debatten om den nye lov. Jeg har haft ansvaret for at finde eksemplerne frem til konferencen. Det har været forstemmende.
Vi ser, at myndighederne i stigende omfang udliciterer undersøgelser og analyser til private virksomheder. Når vi herefter beder om at få indsigt i dokumentation for konklusionerne, får vi nej med henvisning til, at disse data ikke må udleveres ifølge kontrakten. Det vil sige, at vi ikke har mulighed for at tjekke konklusionen.
Folketingets præsidium har besluttet at lukke for indsigt i de enkelte folketingsmedlemmers udgifter til rejser og andre godtgørelser. Dvs. vi kun kan få de samlede tal for forbruget, men ikke kontrollere et evt. misbrug hos den enkelte.
Afgørende materiale
Mailsagen om overbetaling af private sygehuse har påvist en meget stærk politisk vilje til at skjule afgørende materiale.
Og selv om myndighederne har en 10 dages-frist til at svare på anmodninger om aktindsigt, så bliver Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en koordineret indsats ved med at udskyde aktindsigt til de medier, der har bedt om det, foreløbig i over seks uger. Sikkert fordi ministerierne håber, at de kan lægge sagen død.
Vi oplever, at hensynet til privatlivets fred i stigende omfang misbruges som begrundelse for at lukke for aktindsigt, som betyder, at oplysninger om samfundsforhold bliver skjult f.eks. om spareforslag i kommuner, EU’s landbrugsstøtte og lægers udskrivning af medicin.
Vi har gennem seks år kæmpet for at få miljøoplysningslovens krav til at udlevere oplysninger til at virke. Det er sket i en lang række sager. I flere omgange har ombudsmanden givet os medhold.
Alligevel er det meget svært at få myndighederne til at udlevere data. Det gælder for eksempel oplysning om huses beliggenhed i form af højde over vandets overflade. To gange har ombudsmanden givet os medhold, men vi har stadig ikke fået oplysningerne.
Svar udebliver
Samtidig kan myndigheder og klageorganer, for eksempel Miljøklagenævnet, i årevis undlade at svare på henvendelser eller at behandle en sag, uden at der sker noget. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan opkræve betaling for deres oplysninger om virksomheders cvr-numre – endda langt ud over, hvad det koster at administrere adgangen for eksterne. Således har styrelsen direkte tjent en halv mio. kr. på at opkræve gebyrer fra private for at bruge cvr-data.
Medier og andre må således ikke gå ind på en frit tilgængelig hjemmeside og hente oplysninger om nystiftede virksomheder eller virksomhedsændringer, med mindre de betaler 60.000 kroner om året.
Spindoktorens rolle
I Erhvervs- og Byggestyrelsen har en spindoktor besluttet, at data om renoveringspuljen, som tidligere blev offentliggjort, nu ikke længere skal ud.
Sagen udtrykker den grundlæggende holdning, som vi mødes med i mange anmodninger om aktindsigt – nemlig nej, hvis spindoktoren ikke anser historien for en fordel for myndigheden.
Ud over en ny offentlighedslov har vi også brug for en ændret grundholdning i statsadministrationen. Der bør indføres et bedre klagesystem og skarpere sanktioner for de mange brud på reglerne.
Indlægget har været bragt i Jyllands-Posten den 2. december 2010.
Du anfører, at Erhvervs- og Byggestyrelsen tilbageholder offentliggjort materiale om renoveringspuljen efter ordre fra ”en spindoktor”.
Det giver mig anledning til følgende bemærkninger: For det første er der ingen spindoktor ansat i Erhvervs- og Byggestyrelsen. En spindoktor – eller rettere “en særlig rådgiver” – er ansat i departementet hos ministeren. Under alle omstændigheder gælder det, at ingen spindoktor har givet og for øvrigt slet ikke har kompetence til at give en sådan ordre, som du omtaler. For det andet er der ikke tilbageholdt materiale i strid med offentlighedsloven. Erhvervs- og Byggestyrelsen har af flere omgange givet aktindsigt i materiale vedr. renoveringspuljen, men har dog afvist at udarbejde nye oversigter, hvilket styrelsen for øvrigt heller ikke er forpligtet til efter offentlighedsloven, der alene giver adgang til indsigt i eksisterende dokumenter.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har behandlet flere anmodninger om aktindsigt i materiale vedr. renoveringspuljen, og jeg er klar over, at styrelsen for så vidt angår én anmodning fra august 2010, i første omgang afviste at give aktindsigt, men at Økonomi- og Erhvervsministeriets departement hjemviste anmodningen til fornyet behandling i styrelsen, hvorefter styrelsen efterfølgende gav aktindsigt i november 2010. Også i denne sag gjaldt det imidlertid, at styrelsen ikke som udgangspunkt var forpligtet til at udarbejde nye oversigter efter offentlighedsloven, der som nævnt alene giver adgang til indsigt i eksisterende dokumenter.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har således imødekommet samtlige anmodninger om aktindsigt vedr. renoveringspuljen og har ikke tilbageholdt materiale i strid med offentlighedsloven.
På samme vis er der ikke tale om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilbageholder oplysninger om cvr-numre: Sådanne data er frit tilgængelige på http://www.cvr.dk. Styrelsen tager kun betaling for disse data i tilfælde, hvor brugere vil udtrække data ved at foretage mere end 250 opslag på fire timer eller via såkaldt webcrawling, idet sådanne opslag gør http://www.cvr.dk utilgængelig for andre brugere. For disse brugere tilbydes en betalingsservice i overensstemmelse med lovgivningen. Jeg kan i den forbindelse henvise til, at Folketingets Ombudsmand har taget stilling til ordningen, jf. ombudsmandens udtalelse af 28. september 2010, hvoraf det fremgår, at ombudsmanden ikke finder grundlag for at kritisere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Økonomi- og Erhvervsministeriet og styrelserne, der er en del heraf, støtter åbenhed omkring myndighedernes arbejde. Ministeriet bakker op omkring de seneste tiltag om åbenhed: Både åbenhedsordningen, hvorefter ministrene offentliggør en række væsentlige oplysninger, og ikke mindst den kommende offentlighedslov, som forventeligt vil skabe yderligere åbenhed inden for den offentlige forvaltning.
Tomas Frydenberg
Erhvervsjuridisk direktør
Økonomi- og Erhvervsministeriet
I artiklen “Kommunikationschef stopper adgang til data” fortæller Anders Pedersen om sine oplevelser med at få fat i data fra renoveringspuljen. Det er disse oplevelser, som jeg refererer til i min artikel. Oplevelserne er stadig rigtige og min sammenfatning i artiklen derfor også rigtig.
CVR-data har vi og andre i årevis kæmpet for at få ud i en brugbar form. Der er mange artikler om det på Åbenhedstingets hjemmeside og de centrale dokumenter i sagen er også lagt frem.
I går bad jeg Ombudsmanden genoptage sagen om CVR, hvad der fremgår af den seneste artikel i bunken. Det centrale er, at der kun er adgang til disse data, hvis man sidder og slår dem op manuelt en for en, men man må ikke få en maskine til det. Og hvis man ønsker maskinel adgang, tjener styrelsen mange penge på sagen.
Beslutningen om at opkræve penge er foretaget i en bekendtgørelse, som efter min opfattelse strider mod EU’s direktiv om videreanvendelse af offentlige data. Det er hovedargumentet over for Ombudsmanden for at bede om en genoptagelse af sagen.
CVR-betalingerne er en af de mest centrale stopklodser for en fornuftig brug af det offentliges data i Danmark. Jeg håber, at ministeriet, ministeren eller politikerne finder anledning til at ændre den prispolitik. Og helst så hurtig som muligt.
I foråret 2010 oplyste Erhvervs- og Byggestyrelsen de månedlige udbetalinger fra Renoveringspuljen. Efter en serie artikler i Ugebrevet A4, hvor puljens langsomme udbetalinger blev kritiseret, søgte undertegnede om en opdateret oversigt af udbetalingerne i august. For en pulje med et erklæret mål om at stimulere økonomien over en kort periode, var det naturligt at spørge til de løbende udbetalinger.
Afslaget fra styrelsens kommunikationschef blev begrundet således:
“Som du ved, er vore ressourcer meget begrænsede. Vi er – som andre offentlige virksomheder – ramt af besparelser. Det betyder, at vi er nødt til at koncentrere kræfterne om at få lukket renoveringspuljen på bedste måde, og at vi ikke prioriterer at lave særudtræk/særkørsler vedrørende ordningens økonomi.”
En klage til Økonomi- og Erhvervsministeriet kritiserede imidlertid det forhold at udbetalinger kunne hemmeligholdes på trods af, at styrelsen havde udleveret tilsvarende dokumentation tidligere.
“På den baggrund er det ministeriets vurdering at den seneste anmodning med henvisning til den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning burde være imødekommet.”
I november besluttede styrelsen at følge ministeriets vurdering ved at udlevere oplysninger om puljens udbetalinger.