Ombudsmanden har ikke taget stilling til to afgørende forhold i udtalelsen om CVR, der var et alvorligt nederlag i arbejdet for bedre adgang til disse meget centrale data for alle.
Jeg har derfor i dag bedt Ombudsmanden genoptage sagen. Se den henvendelse.
I udtalelsen af 28. september 2010 har Ombudsmanden ikke foretaget en grundig undersøgelse af, om der reelt er grundlag for at betragte CVR som et foretagende, der kan finansieres som indtægtsdækket virksomhed.
Det må kræve en undersøgelse af, om opgaverne for CVR primært er at formidle oplysninger til private, eller om opgaven også og primært er at sikre oplysninger til offentlige myndigheder f.eks. SKAT, Konkurrencestyrelsen, domstole m.v.
Desuden må lov og bekendtgørelse for CVR undersøges nærmere for at vurdere, om der er grundlag for at opkræve 5000 kr. pr. måned.
Og det er det, jeg anmoder om nu bliver behandlet.
Skriv et svar