I stedet for at give aktindsigt i en sag, ser vi flere og flere eksempler på, at myndigheder blot finder på en ny begrundelse for et afslag, efter at Ombudsmanden har givet en journalist ret.
Ombudsmandens afgørelser er normalt en henstilling til den pågældende myndighed om at tage en sag op igen, fordi myndighederne på en række punkter har begået fejl. Det har efter min erfaring tidligere været tolket sådan, at så fik man aktindsigten.
Men sådan er det ikke længere. Desværre.
Vestager ville stoppe indsigt i karakterer
Første gang, jeg blev præsenteret for tankegangen om at undlade at følge Ombudsmanden, var af Margrethe Vestager (R) i 2001. Som journalist på Jyllands-Posten havde jeg fået medhold af Ombudsmanden om aktindsigt i skolernes afgangskarakterer. Midt i afgørelsen tiltrådte den borgerlige regering, som fulgte Ombudsmandens henstilling.
Men samtidig udtalte den afgåede undervisningsminister Margrethe Vestager, at karakter-gennemsnit ikke skulle offentliggøres. Var hun fortsat som minister, så skulle embedsmændene have fundet en ny begrundelse for at sige nej til aktindsigt, lød det fra hende.
Jeg var rystet, men heldigvis fik vi jo data, og siden har jeg fået medhold i mange sager fra ombudsmanden og derefter fået de ønskede dokumenter eller data.
Men ikke længere.
Ombudsmanden tilsidesat
Jeg oplever nu en stribe sager, hvor Ombudsmandens afgørelse bliver tilsidesat. Og jeg frygter, at der ikke blot er tale om en uheldig stime for mig, men at det er samme oplevelse for andre journalister.
I en sag om aktindsigt i husdyrbrugsregistret har Fødevarestyrelsen – efter at vi fået medhold hos Ombudsmanden – afgjort, at vi kan få data, men kun ved at betale for dem til den pris, som var hele anledningen til at sagen begyndte for tre år siden.
VETstat den værste sag
Den værste sag er nok VETstat (dyrlægers medicinudskrivning), hvor Ombudsmanden for længe siden har fastslået, at det er miljøoplysninger, og at indsigt skal behandles efter disse regler. Alligevel vandrer denne sag stadig rundt i systemet, uden at vi fået en ny endelig afgørelse, som vi kan sende til Ombudsmanden en gang til for igen at bede om at få indsigt. I afgørelserne i de underliggende organer behandler myndighederne netop ikke sagen som en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger, selv om Ombudsmanden har slået fast, at medicin som penicillin til svin er miljødata.
Risikovirksomheder for anden gang hos Ombudsmanden
En anden meget besværlig sag er indsigt i risikovirksomhederne, som Ombudsmanden nu er ved at behandle for anden gang. Første gang var om olieterminalen i Fredericia, hvor han slog fast, at der er behov for en konkret afvejning. I dag skriver næsten alle myndigheder, at de efter en konkret vurdering når frem til, at vi ikke skal have noget som helst. Alt udgør en terrortrussel, hvis det kommer ud.
For os er det ganske frustrerende, at føre disse endeløse sager, hvor myndighederne finder på nye begrundelser for afslag. Ombudsmanden kan ikke gøre andet end at komme med udtalelser. Men det er ikke en god model, når myndighederne reagerer, som de nu gør.
Det underminerer Ombudsmandsinstitutionens autoritet. Og det får disse miljøsager til at ende i en blindgyde.
Nils,
En interessant problemstilling.
Som jeg ser det, er problemet opstået ved, at vores demokrati er blevet amputeret bl.a. ved, at:
1. Folketinget ikke stiller mistillidsvotum til en minister, der ikke vil rette sig efter Ombudsmandens afgørelser.
2. Folketinget undlader at udtale sin mistillid til Ombudsmanden.
3. Vi har en Ombudsmand, der ikke vil sætte sin stilling ind på, at få sine afgørelser efterlevet, og hvis største ambition synes at være, at blive den længst siddende ombudsmand i verden. Hvilket efter min opfattelse, nok er det allerstørste problem.