Efter en periode med voksende åbenhed om EU’s åbningsskrivelser, ser det nu ud til, at praksis ruller tilbage til hemmeligholdelse. Miljøministeriet vil ikke ud med en supplerende åbningsskrivelse fra 2009 om fuglebeskyttelsesdirektivet.
Udviklingen i den danske biodiversitet bekymrer EU-Kommissionen og mange danskere. Foto: Nils Mulvad
Åbningsskrivelser er de indledende skridt fra EU-Kommissionen i sager mod medlemslande, når de ikke gennemfører EU-direktiver. I midten af 2000’erne begyndte der i Danmark at komme mere åbenhed i disse sager – både i de faktiske skrivelser og i resten af sagsakterne.
I et brev til Miljøministeriet den 17. november 2006 skrev EU-Kommissionen således:
“DG MILJØ har ændret praksis vedrørende aktindsigt og vil for fremtiden give aktindsigt i alle dokumenter relateret til igangværende overtrædelsesprocedurer vedrørende aktindsigt og vil for fremtiden give aktindsigt i alle dokumenter relateret til igangværende overtrædelsesprocedurer vedrørende uoverensstemmelser mellem national lovgivning og fællesskabslovgivningen. Faktisk vil udbredelsen i sager som de aktuelle kunne underlette (her skulle der formentlig have stået understøtte. Ordet underlette er norsk og har følgende synonymer: hjælpe, støtte og aflaste, red.) anvendelsen og den nyttige effekt af de pågældende direktiver. Denne omstændighed vil blive betragtet som en tungtvejende offentlig interesse, som begrunder udbredelsen.”
Resultatet var, at ministeriet kort før jul 2006 gav aktindsigt i to åbningsskrivelser vedrørende fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Flere havde søgt om aktindsigt i åbningsskrivelserne til de to direktiver, der handler om sikring af biodiversiteten. Generelt har der i årene efter været en stærkt stigende interesse for disse åbningsskrivelser, blandt andet fordi Danmark får mange af dem på miljøområdet. Sagerne påviser, at Danmark på en lang række områder inden for miljø er bagud i forhold til de fælles minimumsregler i EU.
Se den seneste oversigt over åbningsskrivelser. Og se åbningsskrivelser delt op på år for modtagelse.
Nej til aktindsigt i supplerende åbningsskrivelser i 2009
Åbningsskrivelsen fra 2006 om fuglebeskyttelsesdirektivet blev fulgt op med en supplerende åbningsskrivelse i 2009.
Mit ønske om aktindsigt i denne skrivelse blev afvist af Miljøministeriet.
Ministeriet havde forinden forespurgt EU-Kommissionen om, hvorvidt den havde noget imod en offentliggørelse. Et nej fra Kommissionen, fik ministeriet til også at sige nej.
Glemt åbenhed
Den optøning omkring aktindsigten, som DG-Miljø havde vist og argumenteret så levende for i 2006, var glemt. EU-Kommissionen fremkom igen med en standard-afvisning på alle forsøg på aktindsigt med en henvisning til forordning 1049/2001 og Petri-dommen.
Jeg har flere gange spurgt Miljøministeriet om, hvorfor ministeriet i 2009 fortsatte med at spørge Kommissionen på forhånd om eventuelle indvendinger mod at give aktindsigt i åbningsskrivelser, når der nu tre år tidligere var sket en så klar tilkendegivelse fra Kommissionen om ønsket om aktindsigt.
EU-Ombudsmand støtter åbenhed
Et andet forhold taler også for, at danske myndigheder kan afgøre aktindsigt uden at spørge Kommissionen på forhånd.
EU-Ombudsmanden fremlagde i november 2009 en undersøgelse med titlen Decision of the European Ombudsman closing his own-initiative inquiry OI/2/2009/MHZ concerning the European Commission.
Heri diskuteres aktindsigt i EU’s åbningsskrivelser.
EU-Ombudsmanden skriver, at et Kommissions-afslag i henhold til 2001-forordningen ikke hindrer de nationale myndigheder i at udlevere det ønskede dokument, eftersom det er et spørgsmål om, hvorvidt medlemslandet eller dets lovgivning lægger noget andet i begrebet “tungtvejende, offentlig interesse”, end Kommissionen gør.
EU-Ombudsmanden fremlægger den opfattelse, at hvis en ansøger går til de nationale myndigheder med en aktindsigtsbegæring, så er det den nationale lovgivning, der er afgørende.
Jeg har flere gange spurgt Miljøministeriet, om de danske myndigheder vil følge EU-Ombudsmandens synspunkt ved udelukkende at afgøre aktindsigt på basis af den danske lovgivning. Ministeriet har lovet at træffe en afgørelse inden den 14. juli 2010. Den er endnu ikke modtaget den 20. juli 2010.
Ombudsmand kender ikke Kommissionens argumenter
EU-Ombudsmanden kender i øvrigt åbenbart ikke noget til Kommissionens argumenter fra 2006 om, at åbenhed vil fremme gennemførelsen af direktiver. I hvert fald indgår det meget centrale argument – og en diskussion af det – ikke i hans rapport.
Jeg tror, at forklaringen er, at han ikke har set en kopi af brevet fra DG Miljø, og at der i det hele taget er uhyre lidt dokumentation fra Kommissionens side om grundlaget for praksis om aktindsigt i åbningsskrivelser. Jeg overvejer derfor at sende en kopi af brevet fra DG Miljø til EU-Ombudsmanden.
Mangler hjemmel til lukkethed
Den ringe dokumentation generelt og praksis i denne sag tyder på, at både Kommissionen og de danske myndigheder er gået tilbage til lukkethed omkring åbningsskrivelser, uden at der officielt har været skrevet eller vedtaget noget herom. Dvs. at hjemlen til denne ændrede praksis ikke er til at se.
Artiklens forfatter, biolog Søren Wium-Andersen, har i flere læserbreve kritiseret Miljøministeriet for manglende aktindsigt i EU's åbningsskrivelser.
Minister tøver med åbenhed – læserbrev i Frederiksborg Amts Avis den 26. marts 2009.
Udemokratisk minister – læserbrev i Jyllands-Posten den 31. august 2009.
Skriv et svar