Dong Energy har oplyst om alle sine risikovirksomheder, og det har resulteret i tre nye på kortet, HC Ørstedsværket, Svanemølleværket og Fredericia Olieterminal. Resten af Dongs farlige virksomheder var med i forvejen.
I alt er der nu 97 virksomheder på kortet. Af dem er 74 dokumenteret risikovirksomheder, hvoraf de 20 er de særligt farlige kolonne 3 virksomheder. De er markeret med rødt på kortet. De andre risikovirksomheder står med blåt.
9 virksomheder er frikendt. De er grønne.
14 virksomheder er ikke tjekket. Her har læsere udtrykt mistanke om risikovirksomhed. De er markeret med gult.
Som tidligere nævnt er der ikke farlige militæranlæg med på kortet.
Jysk Miljørens ikke risikovirksomhed
Kvalitets- og miljøkoordinator Bjarne Jensen fra Jysk Miljørens oplyser i en email den 2. februar 2010, at firmaet den 1. december 2009 har fået et tillæg til miljøgodkendelse og en afgørelse om, at det ikke er en risikovirksomhed. Så det har nu fået en grøn markering, hvad der udtrykker, at det har været med på listen over risikovirksomheder, men nu er frikendt.
Your browser does not support iframes.
Jeres tekst omkring Vulcan Fireworks A/S i Vamdrup, om at der er tale om det tidligere N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik A/S er forkert.
De to virksomheder har intet med hinanden at gøre.
Derfor anmoder vi venligst om at teksten rettes.
Med venlig hilsen
Jørn Poulsen