Af Kjeld Hansen & Nils Mulvad
Danskerne har ret til at få oplyst, hvor der i svineindustrien er konstateret smittefarlige MRSA-bakterier. Flere års hemmeligholdelse af navnene på hundreder af inficerede svinefabrikker er blevet underkendt af Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen.
Myndighederne skal oplyse om alle MRSA-farme, vurderer ombudsmanden.
Fødevareministeriet og Statens Serum Institut under Sundhedsstyrelsen har fået en klokkeklar besked om, at deres strategi med hemmeligholdelse ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. I snart to år har myndighederne tilbageholdt deres viden om de smittefarlige fabrikker, trods flere anmodninger om aktindsigt i oplysningerne. Nu viser det sig, at afslagene er givet med urigtige begrundelser.
Det fremgår klart af ombudsmandens redegørelse, som blev udsendt 16. januar i år.
Redegørelsens vidtrækkende konsekvenser understreges af den meget grundige behandling gennem 18 måneder, og at det er ombudsmanden selv, der har underskrevet den 52 sider lange redegørelse. Den bærer titlen “foreløbig redegørelse”, da proceduren er sådan, at juristerne i Fødevareministeriets Klagecenter skal have tre uger til at komme med eventuelle bemærkninger.
Åbenhedstinget har derfor bedt Fødevarestyrelsen udlevere oplysninger med det samme. Og heri med opdaterede oplysninger om de seneste fund af MRSA-landbrug.
Pinlig uvidenhed
Forskningschef Oluf Jørgensen: Myndigheder mangler elementær viden.
Flere års stædig hemmeligholdelse af adresserne på de smittefarlige svinefabrikker er foreløbig afsluttet med en sviende irettesættelse til især Fødevareministeriets jurister. Forskningschef og pressejurist Oluf Jørgensen har læst adfgørelsen og har denne kommentar:
“Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets Klagecenter har i sagen demonstreret pinlig uvidenhed om retten til aktindsigt i miljøoplysninger. Disse centrale myndigheder har mange opgaver, der er omfattet af reglerne om miljøoplysninger. Derfor er det særlig pinligt, at myndighederne mangler elementær viden om demokratiske grundrettigheder.”
Punkt for punkt gendriver ombudsmanden i sin gennemgang fødevarejuristernes tolkninger i sagen. Samlet set er embedsværkets største fejl, ifølge ombudsmanden, at Fødevareministeriets klagecenter ikke har forstået, at forekomsterne af MRSA-bakterier er miljøoplysninger og derfor omfattet af miljøoplysningsloven.
Klagecentret har fejlagtigt behandlet sagerne efter offentlighedsloven, men den er ikke anvendelig i disse tilfælde, påpeger ombudsmanden.
Inkompetance
Pressejurist Oluf Jørgensen peger på den juridiske inkompetance, Fødevareministeriets Klagecenter har lagt for dagen:
”Folketingets Ombudsmand må omhyggeligt forklare myndighederne, at oplysninger om smittericisi i svinebesætninger er miljøoplysninger, at oplysninger om svinebesætninger ikke er personoplysninger, at Aarhus-konventionen og EU-direktivet om miljøoplysninger sætter grænser for hvilke undtagelser, der kan bruges, og at løse påstande om økonomiske tab for virksomheder og stigmatisering af familier ikke kan begrunde afslag på aktindsigt.”
Også Sundhedsstyrelsen tildeles en markant irettesættelse af ombudsmanden. En del af begrundelsen for at hemmeligholde de inficerede svinefabrikker stammer fra overlæge Robert L. Skov på Statens Serum Institut. Overlægen havde fremlagt række påstande om skadevirkningerne ved at oplyse om forekomsterne af MRSA-bakterier.
Til trods for at der kun var tale om private formodninger og fornemmelser uden nogen dokumentation, valgte Fødevareministeriets Klagecenter at lægge overlægens påstande til grund for afslag. Ombudsmanden finder ikke i sin redegørelse, at ”oplysninger fra Statens Serum Institut er underbygget og sandsynliggjort på en sådan måde, at der kan meddeles afslag på aktindsigt efter offentlighedsloven.”
Fortrolige data til Axelborg
Sammenfattende når Ombudsmanden frem til, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om oplysningerne om MRSA-smitterisici overhovedet er fortrolige.
Dels har arbejdsgiverne allerede pligt til at informere deres ansatte om disse oplysninger, som Fødevarestyrelsen fremsender til de fabrikker, hvor der er fundet MRSA-bakterier, dels har Fødevareministeriet allerede i flere omgange fremsendt lister over MRSA-inficerede svinefabrikker til den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer på Axelborg. På den baggrund mener ombudsmanden også, at det bør overvejes, om oplysningerne overhovedet er fortrolige.
Pressejurist Oluf Jørgensen konkluderer på baggrund af redegørelsen:
”Myndighedernes afslag falder på elementære fejl. De er ikke i nærheden af at være korrekte. Derfor har ombudsmanden i denne sag ikke haft grundlag for at prøve de særlige krav til restriktiv vurdering og konkret afvejning ved undtagelser for miljøoplysninger. Sagen er endnu et trist eksempel på, hvordan centrale statslige myndigheder i Danmark tilsidesætter elementære hensyn til åbenhed.”
Landbruget vejer tungest
Den ansvarlige jurist i Fødevarestyrelsen er souschef Alice Sørensen, og hun fastholdt så sent som i december 2012, at der ikke skulle gives aktindsigt i de smittefarlige fabrikkers identitet. Her er Sørensens begrundelse for ikke at genoverveje afslagene:
“Vi foretog en vurdering, som sagde, at vores hensyn til de private landmænd vægtede højere end offentlighedens interesse, og det holder vi fast i. Vi mener, at der var gode grunde til en afvisning af aktindsigt, og det mener vi stadig. Vi har vejet hensynene til landbruget og til forbrugerne op mod hinanden og på den baggrund truffet vores beslutning.”
Alice Sørensen afviste desuden, at det skulle være en enkeltstående begivenhed, at oplysningerne var blevet overdraget til den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.
“Vi diskuterer MRSA og mange andre ting med Landbrug & Fødevarer. Det er en god samarbejdspartner for os,” lød begrundelsen.
Gjerskov havde ansvaret
Den politisk ansvarlige minister for beslutningen om at hemmeligholde de smittefarlige fabrikkers identitet var socialdemokraten Mette Gjerskov.
Så sent som 16. januar 2013 fastholdt Gjerskov hemmeligholdelsen i et skriftligt svar til Folketinget. Hun afsluttede dog svaret med at henvise til ombudsmandens kommende redegørelse, om hvilken hun forsikrede, at den ”vil naturligvis blive fulgt”.
Mette Gjerskov blev fyret som Fødevareminister i august 2013, så hun er ikke længere den ansvarlige, men forelagt den 52 sider lange redegørelse fra ombudsmanden svarer hun prompte efter kun 11 minutters læsning:
”Jeg tager naturligvis ombudsmandens foreløbige redegørelse til efterretning, og konstaterer, at ombudsmanden er åben over for Fødevareministeriets bemærkning til denne foreløbige redegørelse.”
Det har ikke været muligt at få en skriftlig kommentar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF), der er politisk ansvarlig for både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
– dette er et fantastisk gennembrud. Hverken Axelborg eller de mest hardcore svinebønder kan sidde dette overhørig.
Det store forbrug af antibiotika i svineerhvervet er en bombe under vores sundhedsvæsen. Forekomsten af resistente MRSA bakterier kan eksplodere hvad øjeblik det skal være, og det bliver både yderst bekosteligt for sygehusvæsenet – og vil forårsage skrækkelige sygdomsforløb hos en masse borgere.
Antibiotika er svinefabrikkernes akilleshæl. Men vi er nødt til at få brudt den nuværende og aldeles uholdbare driftsform i dansk svineindustri.
Har vi fået ny Ombudsmand?
Jørgen Steen Andersen.
Godt at se, at også kustoderne i Ombudsmandsinstitutionen er blevet bekendt med rækkevidden af Miljøoplysningsloven. Det er ikke mange år siden, at jeg modtog afslag om aktindsigt fra institutionens direktør Jens Møller, hvor han benægtede eksistensen af miljøoplysninger.
Nu mangler institutionen bare at gøre sig bekendt med rækkevidden af bekendtgørelsen om aktiv formidling af miljøoplysninger. Den afviste den forrige ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen at forholde sig til i sagen om Vetstat.
Dagbladet i dag d. 5. februar. Kjeld Hansen
Fødevareministeriet sender Sundhedsstyrelsen og Statens seruminstitut i byen for at finde anonyme MRSA smittede på hospitaler, der har følt sig generet (af andre).
Alt sammen for at forsøge at hindre oplysninger omkring smittekilder inden for svineindustrien.
Og jeg troede at vi levede i et civiliseret land men landbruget har tunge interesser som Fødevareministeriet og Sundhedsstyrelsen helt har adopteret.
Kun en tåbe frygter ikke industrilandbruget.