Fødevaredirektoratet har givet Farmsubsidy aktindsigt i de samlede danske udbetalinger af EU’s landbrugsstøtte, og organisationen offentliggør disse data på sin hjemmeside senest 21. juni i år. De danske myndigheder har som et af de eneste lande i EU valgt overhovedet ikke at offentliggøre nogen data efter EU-dommen november sidste år. Til gengæld har Danmark sammen med Sverige givet Farmsubsidy aktindsigt i de samlede data, som landene sender til Kommissionen.
Næsten al dansk støtte udbetales som enkeltbetalingsstøtte. Der er ikke meget i eksportstøtte og til egnsudvikling. Foto: Nils Mulvad.
EU-dommen slog fast, at det var i strid med menneskerettigheder om privatlivets beskyttelse at offentliggøre oplysninger om landbrugsstøtte for enkeltpersoner, hvis man ikke kunne se formålet med støtten.
Farmsubsidy har netop besluttet at offentliggøre disse data, så man kan se den konkrete begrundelse for støtten i form af den konto i EU’s budget, som støtten kommer fra.
Forkert dom
Farmsubsidy mener, at dommen er forkert. Når der tildeles landbrugsstøtte, er det til en landbrugsbedrift – ikke til en person. Og det har intet med denne persons private forhold at gøre. Når folk optræder som virksomheder eller offentlige personer, skal der være offentlighed. Når personer er klienter, patienter eller lignende, har de krav på privatlivsbeskyttelse, understreger Farmsubsidy.
Fødevaredirektoratet offentliggør ikke de danske data, fordi det er svært at skille personer fra virksomheder i den samlede liste af 66.120 modtagere.
Det kunne dog lade sig gøre, hvis direktoratet kørte listen over modtageres cvr-numre sammen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register, og på den måde tilførte oplysninger om, hvorvidt virksomhederne var aktieselskaber eller anpartsselskaber.
Dog vil det formentlig kun ende med offentliggørelse af ganske få beløb, fordi hovedparten af de danske modtagere er enkeltpersoner, interessentskaber eller personligt ejede selskaber. Og støtten til aktieselskaber og anpartsselskaber falder hastigt.
Arla og Danisco får mindre
Nogle af de største modtagere tidligere, Arla og Danisco, er for eksempel virkelig gået ned i støtten. Arla fik 1,1 mia. danske kroner i år 2000. Efter et dramatisk dyk i 2008 fik Arla 180 mio. kr. sidste år (16 pct. af 2000-beløbet).
Danisco fik 718 mio. kr. i år 2000, men kun 105.589 kroner sidste år. For begge virksomheder er der tale om, at det store dyk indtraf i 2008. Her blev der sat ind mod eksportstøtten. I 2009 var den samlede danske eksportstøtte betalt af EU på 354 mio. kr., mens den i 2010 faldt med næsten 40 procent til 218 mio. kr.
Enkeltbetalingsstøtte er den største post
Den såkaldte enkeltbetalingsstøtte udgjorde sidste år 6,8 mia. kr. eller 87 pct. af den samlede udbetalte danske støtte på i alt 7,9 mia. kr. eller 1.1054.041.279 Euro. Gennem årene er den danske støtte faldet, mens den stiger i de nye medlemslande.
Den næststørste post på støttebudgettet er til egnsudviklingsstøtte. Den faldt en anelse fra 2009 til 2010 og udgjorde sidste år mindre end 5 pct. af den samlede støtte.
Blandt de største modtagere af enkeltbetalingsstøtte i Danmark er en lang stribe interessentskaber og personligt ejede firmaer, som ifølge EU-dommen får krænket deres privatliv, når vi andre, der via skatten betaler landbrugs støtten, får at vide, at de har modtaget den.
Undgå misbrug og kriminalitet
Med offentliggørelsen fra Farmsubsidy.org bliver der bedre mulighed for at undgå misbrug, korruption og kriminalitet, ligesom det er lettere at se, om støtten faktisk opfylder formålet.
Farmsubsidy har samlet oversigten over udviklingen i de forskellige støtteordninger i Danmark, oversigten over de største modtagere af enkeltbetalingsstøtte i Danmark og de 1.000 største modtagere af al støtte, samt oversigt over udviklingen for Arla og Danisco. Hent regnearket her.
Farmsubsidy har samlet alle tilgængelige data i Europa og den 10. maj samlet dem og en række kommentarer i indlægget: Millionaires and Missing Money.
Selvfølgelig skal alle de midler, som skatteborgere betaler til, da offentliggøres.
Vi skal da vide, hvad pengene går til.